TROSLÆRE
Sten Hartung er uddannet i teologi fra Københavns Universitet (1995). Han er også uddannet i kunsthistorie og russisk sammesteds. I dag er han sognepræst i Rørvig og Nykøbing Sjælland i det nordligste Odsherred i et landskab omgivet af hav til tre sider. Han brænder særligt for den russiske kirke- og teologihistorie og har udgivet adskillige bøger om dette emne, bl.a. "Den ortodokse arv" i 2019.
Idet vi følger de hellige fædre i bekendelsen af den ene og samme Søn og vor Herre, Jesus Kristus, lærer vi alle samstemmigt, at han er fuldkommen i guddom og at han, den samme, er fuldkommen i menneskelighed” – sådan beskrev de gamle kirkefædre Jesus som sand og fuldkommen Gud og menneske. Det rammer helt ind i kernen af kristendommen: at Jesus har to naturer, en menneskelig og en guddommelig. Samtidig indgår Jesus også i den hellige Treenighed. Så hvordan definerede man i oldkirken Treenigheden og hvad betyder det for vores kirke- og trosliv i dag, at Gud er treenig?
Carsten Mulnæs er sognepræst i Lynge og Vester Broby sogne ved Sorø og kursusleder for KURSakademiet og KURSsaloner. Tidligere sognepræst ved Sct. Mortens Kirke i Næstved samt Lillerød. Han er en erfaren underviser, flittig foredragsholder og debattør, samt udgiver af videnskabelige artikler om teologen Eberhard Jüngel. Formand for Tænketanken Eksistensen 2018-2020 og forfatter til bogen ”Lillerød-prædikener” fra 2022.
KURS er for dem, der gerne vil vide, hvad vi allerede tror på. I faget dogmatik formuleres troen som en eftertanke over noget, vi kan vide. Denne troslære bygger på arbejdet med de andre teologiske discipliner, og ser kristendom som en sammenhængende helhed, der ikke stivner. Hvis troen skal forstå sig selv som stadig eksistentielt relevant, må aktuelle erfaringer hele tiden rejse nye spørgsmål.