Det Nye Testemente
Michael Hvistendahl Munch er teolog fra Københavns Universitet med ophold på Yale University. Han er i dag sognepræst i Holsted Kirke ved Næstved. Han har undervist voksne i teologi i både Haderslev og Fyns Stift, og nu glæder han sig til også at undervise på sin fødeø.
”Sola scriptura!” sagde Luther, ”Skriften alene!” og dermed mente han, at Bibelen var den vigtigste autoritet for den kristne tro! Men er det nu også så let at forstå en tekst, der blev skrevet for to tusinde år siden? I faget Det Nye Testamente dykker vi ned i skrifterne og forsøger at finde ud af, hvordan de er blevet til, hvad deres forfattere ville os og ikke mindst, hvad vi kristne har fået ud af dem.
Professor emeritus Troels Engberg Pedersen er tilkendt to doktorgrader i såvel filosofi som teologi for sin beskæftigelse med Paulus og stoicismen, hvilken var en afgørende filosofisk strømning i antikken. Troels Engberg Pedersen er en central forsker ud fra en ny forståelse af Paulus og for uddannelsen af en hel generation af nutidens præster i faget Det Nye Testamente.
Vi er derfor meget glade for også at kunne tilbyde 2. årgang af KURS Akademiet en spændende forelæsning og undervisende tekstgennemgang af øjenåbnende kildemateriale til at være up-to-date med indsigten i både Paulus og hans samtid med titlen ”Mystik og etik hos Paulus: Paulus som stoiker”.