Det gamle testamente
Thomas Gudbergsen er sygehuspræst på Holbæk Sygehus og hjælpepræst på Tusenæs. I øjeblikket er han også ph.d.-studerende i praktisk teologi/sjælesorg på Menighetsfakultetet i Oslo. Tidligere uddannet landmand, sognepræst i Brøndbyøster og fængselspræst i Vestre Fængsel. Har en MA i sjælesorg fra Københavns Universitet og en MPhil i GT-studier fra University of Bristol. Thomas har i det hele taget arbejdet meget med det teologiske indhold i de første to bøger i Bibelen.
Kristendommens essens er Jesus Kristus, som vi hører om i Det Nye Testamente. Men det hele tager sin begyndelse i Første- og Anden Mosebog. Første Mosebog er en fortællende livsbog også om det, der kommer til at ske. De 10 Bud i Anden Mosebog er anordninger og retningsvisere til det gode skabte liv. Over tre lørdag formiddage vil vi sammen se på, at skabelse, pagt, lovgivning og Guds syn på mennesket samt meget andet er essentielt også for kristendom, selvom det stammer fra den første jødiske del af Bibelen, som vi måske ikke læser i så tit.
Allan Rosengren er teolog, ph.d. fra Københavns Universitet med studieophold i Sheffield og Princeton. Han var bidragyder til Gads Bibelleksikon og en af oversætterne på Bibelen 2020. Allan underviser på Sorø Akademis Skole i latin, oldtidskundskab og religion og er redaktør af www.cils.dk
De nytestamentlige forfattere opfatter Jesus som opfyldelsen af gammeltestamentlige profetier. Men hvad betyder de gammeltestamentlige tekster, hvis man læser dem på deres egne betingelser? På andet år i KURS-Akademiet vil vi i GT-timerne studere fænomenet profetisme og begrebet Messias nærmere. Vi læser en række tekster – også klassikere om jomfruen, der bliver gravid, om Betlehems særlige rolle og om Herrens lidende tjener.
Naja Marie Balle har været sognepræst siden 2021 i Karise og Alslev kirker. På Københavns Universitet skrev hun speciale i ’Forskellige kvindesyn i Det Gamle Testamente’ og har undervist i Gammel Testamente på 1. årgang i sidste sæson.
Da kvinderne tog magten: Ester og Judit. Bibelen er skrevet i en tid og et samfund, hvor det gængse syn på kvinden er, at hun er underlagt manden. Denne lørdag skal vi se eksempler på kvindernes status i Det Gamle Testamente. Vi skal også kigge på to af dem, der skiller sig ud: Ester og Judit er nogle af de meget få kvinder, der er hovedpersoner i en fortælling, og tilmed har fået en bog opkaldt efter sig. Begge formår de at tage magten og på hver deres måde redde deres folk (jøderne) fra undergang.