De sidder alle stille og lytter, mens klokken slår ni slag. Sogne- og demenspræst Lillian Jordan Nielsen tæller bedeslagene på fingrene, én efter én, sammen med de fremmødte.

Det lyse kirkerum i Skt. Jørgens Kirke i Næstved er i dag fyldt med rollatorer, kørestole – og varme smil. Næsten 60 beboere fra plejehjemmene Æblelunden, Birkebjerg og Birkebo er samlet til demensgudstjeneste. Her handler de næste to timer om påskens håbsfyldte budskab, om fællesskab, salmesang – og om kaffe, kage og en lille én bagefter.

"De elsker det!" siger Maria, der arbejder på Birkebjerg Plejehjem.

"Det er noget, de ser frem til længe i forvejen. Musikken og atmosfæren får dem helt ned i gear – og det er så smukt," udbryder hun med et smil.

Mange steder i Roskilde Stift afholdes der gudstjenester målrettet mennesker med demens – enten i kirkerne eller ude på plejehjemmene. Det kræver noget særligt: ro, nærvær og en sans for det enkle.

I Gørlev-Bakkendrup-Svallerup Pastorat ved Kalundborg står sognepræst Tina Salling for provstiets demensgudstjenester:

"Det vigtigste er at tænke enkelt, tænke i sanser og være til stede. Gudstjenesten har en genkendelig struktur, og bibelhistorierne er ofte meget visuelle. Jeg er tydelig, når jeg siger trosbekendelsen og Fadervor højt – og det rører mig dybt, når jeg kan se, at en plejehjemsbeboer bliver stolt over at kunne følge med og være en del af det," fortæller hun.

Musikken spiller en central rolle, understreger hun:

"Salmer og sange skaber glæde – og mange kan huske dem hele livet. Hvis jeg rammer plet med salmevalget, kan jeg se det i deres øjne. Nogle synger med fra første linje – helt udenad. Det de lærte som unge, ligger stadig dybt i dem, selvom de er blevet ældre og ramt af demens. Det fascinerer mig hver gang. Vores opgave er at hjælpe dem med at finde det frem – i fællesskab."

I Skt. Jørgens Kirke har de helt sikkert ramt plet med sangvalget denne torsdag. Der synges både "Jeg er havren" og "Dejlig er jorden", og det er tydeligt, at salmerne vækker genklang.

Blandt deltagerne sidder Torben Larsen ved sin kone, Bente, som flyttede ind på Birkebo Plejecenter for fire måneder siden efter flere år med demens.

"Vi har ikke været faste kirkegængere før, men Bente glæder sig virkelig til at komme her hver måned. Jeg kan mærke det på hende. Der er hyggeligt og fyldt med god stemning, og præsterne og de frivillige er så forstående og hjælpsomme. Jeg er også selv blevet en del af en pårørendegruppe her i kirken – det betyder virkelig meget. Vi føler os hjemme her," siger han.

Efter gudstjenesten samles alle ved tre lange borde, hvor kaffe og kagen suppleres med en lille Bailey. Der hygges, og de er ikke færdige med at synge. Stemmer bryder igen ud i "Jeg ved en lærkerede" og "Kom maj, du søde milde".

Da det efterhånden er tid til at vende tilbage til plejehjemmene, nynnes der stadig rundt omkring, mens folk stille forlader kirken – trætte, men med ro i sindet.