Kristi himmelfart, Himmelske Dage og pinse  

Julen varer helt til påske. Og påske varer vel helt til pinse? Jo, men med en Kristi himmelfart ind imellem, hvor vi lige for en kort stund er ”alene hjemme”, fordi den opstandne er vendt hjem til faderen, og Helligånden endnu ikke er kommet. 

Sådan var det dengang, for 2000 år siden - i realtid. Nu er vi ikke alene hjemme. Helligånden kom over disciplene ved den første pinse og Åndens lyse tid er nu for altid over os mennesker. Ikke desto mindre er den korte tid mellem påske og pinse stadig en del af vores kirkeår. 

I år bliver det fejret på en helt særlig måde i Silkeborg, hvor alle har mulighed for at deltage på Himmelske Dage - Kirkernes Folkemøde 2025, som er et tværkirkeligt arrangement, der løber af stablen i Kristi himmelfartsdagene den 29. maj til 1. juni. Det sker under temaet Løfter blikket. 

Vi løfter blikket mod skaberværket, til vores medmennesker og mod Gud for hermed at understrege, at vi mennesker aldrig står alene, men altid står i relation til verden omkring os. Læs programmet her: Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde 2025 | Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde 2025 

Kristi himmelfart markerer en overgang, og vi har brug for at markere overgange, ihukomme begivenhedernes betydning - også Kristi himmelfart. 

Helligånden er måske den del af treenigheden, som er sværest at forklare og sætte konkrete ord på. Et af de steder, hvor det er forsøgt, er i den Nikænske trosbekendelsen, som vi finder bag i vores salmebog, sammen med den velkendte oldkirkelige Apostolske bekendelse.

I år er det 1700 år siden, at den Nikænske trosbekendelse blev formuleret i Nikæa af et såkaldt koncil bestående af 250 biskopper. Og dette 1700-års jubilæum fejres bl.a. i kirkerne pinsedag, hvor det er aftalt at Nikænum vil blive brugt i alle landets domkirker.

I Roskilde Domkirke vil det være muligt at komme en halv time før højmessen begynder og lære at synge denne gamle bekendelse. Den udgave af den nikænske trosbekendelse, som vi har i vores salmebog, indeholder en senere tilføjelse, som kom til i forbindelse med et senere koncil, hvor netop Helligåndens natur blev diskuteret og en uddybning af Helligåndens natur blev tilføjet:  

Vi tror på Helligånden, som Herre, og som levendegør,  

som udgår fra Faderen og fra Sønnen,  

som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, 

 som har talt ved profeterne.  

Pinsen er en god anledning til at bruge denne trosbekendelse, hvis ordlyd kan være medvirkende til, at vi får øje på nye ting – eller bliver mindet om noget, som vi regner for sandt i Folkekirken – f.eks.: at vi bekender os til én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.

Der er en fremtid - også bagved mørket. Der er håb, hvor alt håb menneskeligt set er ude.  

Ny udvalgsstruktur skal styrke sjælesorgens kirke 

I Roskilde Stift blæser der nye vinde. For at styrke arbejdet med vores vision: Kirke i vor tid - Sjælesorgens kirke har stiftsrådet besluttet at justere udvalgsstrukturen under rådet. Den nye struktur og bemanding af udvalgene kan ses her. 

Det er mit og stiftsrådets håb, at dette arbejde vil muliggøre en større gennemsigtighed, et større overblik og dermed en bedre udnyttelse af ressourcer og gode kræfter på tværs af udvalg og sognegrænser. Der skal fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling, hvilket bl.a. muliggør en øget fokus på kommunikation og nødvendig PR for gode initiativer. 

For nogle udvalg vil der ikke være tale om den store forandring – men for andre er der tale om en lidt større forandring. For alle gælder det dog, at vi skal igennem en forandringsproces, hvor de nye udvalg med formænd i spidsen nu har bolden.

Der er udpeget formænd til de fem nye udvalg. Formændene vil få til opgave at hjælpe til med, at udarbejdet et kommissorium for udvalget inden medio august med henblik på at få alle fem kommissorier godkendt ved førstkommende stiftsrådsmøde i september. 

På den måde er det nye stiftsråd hjulpet godt på vej, og skal ikke begynde forfra med en strategiproces, når det tiltræder i slutningen af året. 

Ny politisk aftale om menighedsrådsloven 

Der er også nyt på det kirkepolitiske område. Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en række forslag til forenkling af menighedsrådenes administrative opgaver. Aftalen tager udgangspunkt i rapporten og de anbefalinger, som styregruppen udsendte i april 2025.

Og jeg vil ligesom præsteforeningens formand Pernille Vigsø Bagge sige, at det er positivt, at der er landet en bred politisk aftale om forenklingen af menighedsrådenes arbejde. Men at vi ser frem til at læse og afgive høringssvar, når lovforslagene foreligger. Det er vigtigt, at der bliver givet god tid til et godt lovarbejde, hvor alle relevante parter inddrages og får mulighed for at give deres mening til kende.

Man kan sammenfatte de foreslåede ændringer under følgende tre hovedoverskrifter:  

• Øget professionalisering af ledelsen gennem øget fokus på samarbejde mellem folkekirkens to ledelsesstrenge - samt styrket fokus på arbejdsmiljø.
• Styrkelse og forenkling af reglerne for valg og sammensætning af folkekirkens demokratiske organer: stiftsråd, provstiudvalg og menighedsråd
• Aflastning af menighedsrådenes opgave med forvaltning af fast ejendom samt et styrket samarbejde om økonomiforvaltningen i provstierne.

Du kan læse den fulde aftale her. 

Jeg vil hermed opfordre alle menighedsråd og provstiudvalg til at læse aftalen og rapporten igennem og derved være klar til at afgive høringssvar. 

Jeg vil slutte af med at ønske jer en god Kristi himmelfart og pinse, og samtidig opfordre jer til at læse mit nyhedsbrevet. Det rummer mange indlæg med relevans for forskellige dele af kirkelivet.

Ulla Thorbjørn Hansen, biskop over Roskilde Stift