Troen og håbet og kærligheden vil skyde de grønneste skud
Af biskop Ulla Thorbjørn Hansen
Dette nyhedsbrev må begynde med en stor TAK. Tak for opmærksomheden i forbindelse med min 60-års fødselsdag og fejringen den 14. januar.
Den mere officielle del af programmet bestod i afsløringen af det traditionelle portræt af den siddende biskop, som fylder 60 år. Og særligt i den forbindelse vil jeg gerne takke for de mange bidrag fra stiftets provstier, der har sikret honorar til kunstner Frantz Nicolaus, som har udført portrættet.
Mange valgte også på dagen – som ønsket af mig – at donere penge til DKU (Den Danske Kirke i Udlandet). Der blev indsamlet 11.860 kr., som vil blive fordelt 50/50 mellem Thailand og Rotterdam. Det er meget værdsat herfra, ligesom jeg selvsagt også er taknemmelig for gaverne til mig personligt, for taler og ord, der blev sagt og skrevet undervejs. Jeg værdsætter det hele. Af hjertet tak.
At fylde 60 år er for de fleste – og også for mig – en personlig mærkedag. Aviserne valgte deres egen vinkel i portrætterne, som er præget af tiden og de politiske dagsordner, men i Roskilde Domkirke fik jeg lov til at lade salmerne, nadvermåltidet og evangeliets ord være det primære – med kirkens rum som den smukkeste ramme.
Det var skønt at kunne være til stede den dag som præst til en festlig andagt med musik og sang – med en menighed: alle jer mange, der benyttede lejligheden til at komme forbi.
Drengekorets Mandskor under ledelse af Egil Kolind sang for, men som en af kirketjenerne bemærkede, blev der virkelig sunget igennem fra kirkebænkene. Domorganist Bine Bryndorf akkompagnerede på orglet til salmer som “Dejlig er jorden” og “Du spør mig om håbet”, og Bjarne Kundby Nielsen spillede med på trompet.
Gudstjenesten blev en slags udvidet fredagsandagt med indlagt refleksion og nadver, og jeg valgte at tale over emnet Guds fred og glæde med udgangspunkt i ord fra apostlen Paulus’ brev til menigheden i Filippi:
”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.”
Apostlen Paulus skrev brevet med opfordringen til at glæde sig på et tidspunkt, hvor han selv sad i fængsel – han taler altså om glæde på et tidspunkt, hvor han befandt sig i en svær situation. Og han taler ikke alene om glæden – han byder kristne mennesker at glæde sig, på trods af modgang og smerte.
For der findes noget at leve af, som er større end alt, hvad der måtte true og ødelægge vort liv – nemlig Guds kærlighed. En kærlighed, som vi møder i Jesus Kristus. Ved at lytte til ham og holde os til hans ord lærer vi, hvad det vil sige at være og blive sig selv som et sandt menneske: Vi skal være os selv – uden at være os selv nok!
Der er meget i tiden, der kan give anledning til frygt og bekymring.
For hvad venter der os – om det næste hjørne – i fremtiden?
Der tales om klimasorg, klimaangst – angst for terror, krig og egensindige statsledere. Men i den situation giver det mening at huske på ordene fra før:
"Vær ikke bekymrede – læg det hele over til Gud – bed og tag imod Guds fred".
Og husk på, at enhver, der er døbt, har modtaget et tegn – korsets tegn for ansigt og bryst – som et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre Kristus. Ved hans opstandelse fra de døde er du genfødt til intet mindre end et levende håb.
Og Gud kalder os – dig og mig – til at bevare troen og håbet og være hans medarbejdere i det levende håbs tjeneste – i kærlighedens tjeneste. Vi kaldes med andre ord til fællesskab i kærlighed.
Støtte til Grønland
Og apropos fællesskab: I begyndelsen af januar havde jeg fornøjelsen af at være sammen med Grønlands biskop til bispemøde i København, og hun fortalte om, hvordan de forsøger at bevare håbet og troen på fremtiden.
Vi blev på bispemødet enige om at komme med en støtteerklæring til Grønland, se: Fælles erklæring om Grønland fra biskopperne | Folkekirken.dk.
Siden er vi også gået med i en fælles støtteerklæring med biskopper i USA og Canada, se: Biskopper i USA, Canada og Danmark sender fælles støtteerklæring til det grønlandske folk | Folkekirken.dk.
Jeg vil slutte min januarhilsen af med at henvise til en håbefuld salme af Ingrid Schrøder-Hansen, som i kyndelmissesalmen Februar, kulde og mørke nætter sætter ord på det faktum, at det er mørkt og koldt derude, at dagene er korte, og livsmodets flamme er lav. Men at der ikke desto mindre er grund til at ”bære blus med glæde” – for vi går mod lysere tider.
Allerede den 2. februar er det kyndelmisse, og Ingrid Schrøder-Hansen beskriver så fint, hvordan håbet, som livets Gud har givet os, vil opstå af vinterens skød, og hvordan ”troen og håbet og kærligheden vil skyde de grønneste skud”.
Her følger vers 3 og vers 4 i salmen, som synges på melodien til Skyerne gråner af Thora Borch:
Vinteren vender ved Kyndelmisse,
se, hvor erantis tør gro.
Vintergæk skyder med grønne spidse,
præd’ker for os om at tro.
Derfor bærer blus vi med glæde!
Vi tror, at mørke og mismod taber,
vi tror på dig, Livets Gud.
Også i os er du lysets skaber,
løfter af mørket os ud.
Derfor bærer blus vi med glæde!
Roskilde Stifts Konfirmandtræf 2026
I år begynder årets konfirmandtræf dagen efter kyndelmissedag.
I år er det 25. gang, vi afholder konfirmandtræf. Roskilde Domkirke fyldes i tre eftermiddage og aftener med konfirmander fra hele stiftet, som får en stor oplevelse af fællesskab med andre unge på samme rejse mod konfirmationen til foråret. I år er der tilmeldt 125 konfirmandhold.
Konfirmandtræffet finder sted i uge 6, den 3.–5. februar. Årets tema er Tro, håb og kærlighed – ord, som gøres konkrete og nærværende gennem forskellige poster, som konfirmanderne skal besøge forud for den afsluttende festgudstjeneste.
Jeg håber at se mange sogne repræsenteret fra hele stiftet.
Stiftsdag 2026
Vi går mod forår, og forår er også tid til Stiftsdag 2026 i Roskilde Stift, som foregår lørdag den 21. marts.
Menighedsrådsmedlemmer, præster og valgte medlemmer af menighedsrådene samt ansatte i Roskilde Stift inviteres alle til at deltage på denne dag, hvor vi sætter hinanden stævne for at tale om kirke i vor tid.
I al denne tids tale om åndelig oprustning håber vi, at mange vil benytte lejligheden til at deltage i et arrangement med fokus på troens betydning gennem livets forskellige faser – og dermed kirkens sjælesørgeriske rolle for os alle, og især for dem, der mister fodfæstet og endda håbet undervejs.
Der bliver igen i år både oplæg, tid til samtale og mulighed for at mødes på tværs af stiftet. Årets mulepose er som sædvanlig at finde sammen med den nyeste udgave af stiftsmagasinet på din plads – til dig, der er blandt deltagerne.
2026 er skudt i gang. Lad os gøre det til endnu et år i sjælesorgens tegn. Lad os være medarbejdere på hinandens glæde!