Udgangspunktet er egentlig meget enkelt: Vi har i Danmark og i verden en biodiversitetskrise. Her i Roskilde Stift har vi mere end 300 kirkegårde spredt ud over hele stiftet. Tænk, hvis de tilsammen kunne blive et fintmasket netværk af grønne åndehuller med mere plads til sommerfugle og andre insekter. Og hvad hvis det kunne være med til at åbne kirkegårde op som steder, hvor vi også vil kunne få naturoplevelser.

Det er den tanke, vi gerne vil gøre til virkelighed.

Herunder kan du høre om hvorfor hvorfor  Mikkel Ejsing fra Danmarks Naturfredningsforening samt Ulla Thorbjørn Hansen, biskop i Roskilde Stift er med til at søsætte projektet.

"Da jeg var barn, fik jeg af og til lov til at komme med min storebror på sommerfuglejagt. Udstyret med sommerfuglenet og glas med låg gik vi på jagt efter flest mulige forskellige sommerfugle. Én af hver.

Jeg husker det, som om der var mange forskellige i området – især var der mange admiralsommerfugle, og jeg kan også huske, at vi så dagpåfugleøjesommerfugle og den lyse kålsommerfugl. I dag er det sværere at få øje på sommerfuglene. Der er ikke helt så mange af dem længere.

Vi står både med en klimakrise, en naturkrise og en biodiversitetskrise. Arter forsvinder, blandt andet fordi deres levesteder bliver færre og ligger mere og mere spredt.

Og det gælder også sommerfuglene.

I Danmark har vi omkring 60 fastboende sommerfuglearter. Men mange af dem er truede. 13 arter af dagsommerfugle er allerede forsvundet fra den danske natur, og yderligere 13 risikerer også at forsvinde.

Det er selvfølgelig et tab for naturen. Men jeg tror også, det er et tab for os mennesker.

For hvad sker der med os, hvis naturen omkring os langsomt bliver fattigere? Hvis der bliver færre fugle, færre insekter, færre blomster – og færre sommerfugle?

I folkekirken er der allerede rigtig mange grønne tiltag i gang. Så sent som sidste søndag var jeg med til en høstgudstjeneste, hvor de kunne fejre 10-årsjubilæum for plantningen af en kirkeskov. Landbrugsjord bliver omlagt til skov eller mere miljøvenlig drift. Gasfyr bliver erstattet af fjernvarme. Der arbejdes med energiforbrug, indkøb og grøn omstilling. Selv kirkekaffen er ikke længere bare kaffe, men bliver i stigende grad købt med blik for, hvordan den er produceret.

Det gør vi, fordi vi som kirke også har et ansvar for at passe på Guds skaberværk.

Men vi må nok erkende, at vi mennesker ikke altid har været gode nok til det.

Det gode er, at det ikke er for sent at handle.

Og derfor begynder vi i dag et nyt projekt: Se, en sommerfugl.

Vi vil være med til at skabe flere levesteder for sommerfugle og andre insekter. Og vi vil gøre det på et sted, hvor folkekirken har en helt særlig mulighed for at gøre en forskel: på vores kirkegårde.

I Roskilde Stift har vi mere end 300 kirkegårde. De ligger midt i byerne, ude på landet og i de små landsbyer.

Hver for sig er de måske bare et lille område. Men ser vi dem samlet, kan de udgøre et fintmasket netværk af grønne åndehuller på tværs af hele stiftet.

For hvis vi på de steder kan skabe lidt bedre betingelser for sommerfugle og andre insekter – med de rigtige planter, mere variation og flere steder, hvor de kan finde føde og yngle – så kan vi potentielt gøre en reel forskel.

Projektet handler ikke kun om at plante insektvenlige blomster. Det handler også om vores forhold til naturen.

Når vi lærer at se forskel på en admiral, en dagpåfugleøje eller en citronsommerfugl – når vi lærer deres navne og opdager, hvilke planter de er afhængige af – så får vi et sprog for den natur, der omgiver os.

Og det, vi kender og får øje på, får vi måske også lettere ved at holde af.

Det, vi holder af, får vi forhåbentlig også lettere ved at passe på.

Så sammen med Danmarks Naturfredningsforening inviterer vi nu hele folkekirken i Roskilde Stift til at være med: kirkegårdsmedarbejdere, menighedsråd, præster, konfirmander, frivillige og sognebørn.

Vi skal skabe nye levesteder på kirkegårdene. Vi skal lære sommerfuglene at kende, gå på opdagelse på kirkegårdene og få øje på det liv, der allerede findes lige foran os.

På den måde håber vi også, at projektet kan invitere flere mennesker ind på kirkegårdene. Ikke kun når vi skal tage afsked med nogen eller besøge et gravsted, men også for at opleve dem som de særlige grønne rum, de er.

At kirkegården også er et sted, der skaber liv.