Ny provst i Tryggevælde

Foto: Julie Fischer-Nielsen

Hvorfor blev du præst?

Jeg blev præst, fordi jeg vil formidle den kristne fortælling. Evangeliet rummer så meget liv, lys og perspektivfornyelse, som kan røre menneskers liv. Det flyder med budskab til trøst, til opmuntring og til glæde og fred. Tænk, at man kan have et arbejdsliv, der handler om at formidle det! Det kan man som præst, og derfor er det et vidunderligt job med en umådeligt meningsmættet opgave.

Hvad holder du mest af i dit virke som præst?

Jeg holder mest af mangfoldigheden i opgaverne. Gudstjenesten er en grundnerve, et vigtigt pulsslag med fællesskab og genkendelse. Alle samtalerne med mennesker er fyldt med intensitet og nødvendighed, hvad enten de er knyttet til livsbegivenheder eller som generel sjælesorg, hvor nogen henvender sig for at drøfte livsspørgsmål, måske i en krise. Konfirmanderne er skønne. De giver præsten et kærkomment realitetstjek. Hos dem får man testet, hvor meget man er ude af trit med tiden, og man får banket selvfølgeligheder og slagger af hjernetrådene. Så er der også den diakonale rolle. Jeg har kontakt til vores lokale Café Paraplyen, som giver mange gode menneskelige møder og holder mig fast på, at ord og handling hører sammen.

Hvad er en god provst?

En god provst ser det som sin opgave at medvirke til gode rammer for, at kirken kan møde mennesker, ja, gode rammer for evangeliets forkyndelse. En god provst er der for menighedsrådene og præsterne i provstiet ved at lytte, indgå i samtale, inspirere og sætte rammer. Måske kan man sige, at det er provstens opgave at stille spørgsmålene: Hvordan vil vi gerne være kirke hér? Er der noget, vi kan gøre anderledes? Er der noget, vi kan gøre sammen? Provsten er også præst, og det er vigtigt! Men opgaverne forskyder sig fra almen pastoral praksis til også at være den, der sikrer, at der er teologi i de økonomiske prioriteringer. Og de forskyder sig til at være en opmærksom leder og sparringspartner for præsterne – nærværende og samtidig i stor respekt for den udstrakte grad af frihed, som præsterne har (og skal have!) i deres udfoldelse af præsterollen. En god provst har arbejdsmiljø som høj prioritet.

Hvad mener du, er folkekirkens største udfordring anno 2022?

Jeg oplever i vores tid stor åbenhed for åndelighed og kristendommens fortællinger og tradition. Samtidig ser jeg, at mange mennesker bokser med livet og har ondt i eksistensen. Men selvom kirken står der med sine mange tilbud, sine gode budskaber, rum, ritualer og mulighed for samtale – alt sammen noget, som kan tale ind i menneskers situation – så opdager alt for mange det ikke. Det falder dem ikke ind, at kirken har noget at byde på ind i deres situation. Der er sket en kolossal fornyelse af vores kirke de sidste 20 år, sprog, udtryk, salmer, mulighed for medindflydelse har ændret sig til det bedre og mere kulturåbne, men det er der for mange mennesker, der ikke har opdaget. Det er kirkens udfordring – en vigtig udfordring, men ikke uoverstigelig!

Hvorfor er kristendommen relevant for mennesker i dag?

Kristendommens gode budskab om Guds nåde og kærlighed til mennesker er relevant for mennesker til alle tider. I vores tid oplever mange af os at være utilstrækkelige. Vi slider i det med livet. Vi pukler afsted og vil gøre det så godt – så vi næsten tror, vi skal være perfekte. Dér har vi brug for at høre, at det skal vi ikke! Helt aktuelt er krig kommet tæt på igen på en måde, vi ikke troede skulle ske. Måske troede vi, at verden var på vej i en bedre retning, at ondskab næsten var fortid. Det er ikke tilfældet! Derfor har vi brug for evangeliet. Stillet over for globale udfordringer kan vi blive modløse: Dér har vi brug for både at høre et ord om nåde – men også et ord om, at Gud tror på os og har brug for vores handling i verden.

Hvilken bog har du sidst læst og hvilken bog, har betydet mest for dig?

Senest er jeg gået i gang med Thomas Korsgaards ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, men gik vist i stå, da sommerferien sluttede. Den går lige ind: Barsk og samtidig fyldt med liv og humor. 

Den sidste hele bog, jeg har læst, er faktisk en digtsamling. Pia Tafdrups ”Berøringen af hud”. Hér kommer man – om man så må sige – helt ind under huden på det sansende menneske. Tafdrup skriver vidunderligt erfaringsnært og perspektivudvidende – jeg har været meget optaget af hendes fembinds værk om de menneskelige sanser. 

Den væsentligste bog, jeg har læst, er nok af teologisk tilsnit, nemlig Dietrich Bonhoeffers breve fra fængslet, ”Modstand og hengivelse”. Hér er trøst af evangelisk tilsnit til krisetider, hér er formuleringer om Guds rolle i en moderne verden, hvor der stadig er brug for Gud.