Der plantes en måde
at være kirke på!

Det grønne regnestykke handler om mere end kroner og ører. Det mener man i menighedsrådet i Nørre Jernløse, der i år har plantet 18.000 træer og omlagt kirkens jorde til en ny kirkeskov. Et projekt, der skal gavne miljøet – og være til glæde for de lokale. Men den nye skov er også en del af, hvordan de ønsker at være kirke

Det var på et møde i november 2022, at menighedsrådet besluttede at omlægge størstedelen af kirkens jorde. En beslutning, de i dag er glade for – men som også bød på flere uforudsete udfordringer.

”I Nørre Jernløse bor vi langt fra skovområder, så at kunne udlægge et rekreativt område midt i byen – som daginstitutioner, skoler og lokale kan bruge – det ville vi virkelig gerne,” fortæller Keld Saxtoft, der også sad i menighedsrådet dengang, beslutningen blev truffet.

”At se træerne vokse er skønt, men det har været hårdt, for det er en tung proces med meget bureaukrati. Vi vidste ikke helt, hvad vi gik ind til.”

For Henrik Gravesen, der stillede op til menighedsrådet for første gang sidste år og blev valgt som ny formand, var kirkeskovsprojektet faktisk en af grundene til, at han stillede op.

”Jeg ville gerne være med til at bringe det her projekt i mål. For hvis vi som kirke vil blive ved med at være relevante for vores sognebørn, må vi hele tiden bygge på relationen til dem. Og her tror jeg, at mange, som måske ikke kommer i kirken, vil få en god oplevelse af, hvad kirken også kan være – når de bruger skoven,” siger han og fortsætter:

”Her vil de opleve, at kirken også er kirke uden for kirkebygningen.”

Det grønne regnestykke starter med et hvorfor?

Omlægning til vild natur er en krævende proces. Derfor mener Henrik og Keld, at det er vigtigt, at menighedsråd, der overvejer at gå den vej, begynder med et grundlæggende spørgsmål: Hvad er det for en kirke, vi ønsker at være?

”Det er et stort arbejde at omlægge kirkens jorde, og det tager mange år, før naturen for alvor er vokset frem. Derfor skal beslutningen hænge sammen med et ønske hos menighedsrådet om at være kirke på en særlig måde – og ikke bare for de næste fire år. De er nødt til at forsøge at se 50-100 år ud i fremtiden. For os handlede det om, at vi mener, at kirken skal være en tydelig del af den grønne omstilling og skabe noget, de lokale kan få glæde af,” forklarer Henrik.

Han understreger også, at der ikke umiddelbart er økonomisk gevinst i projektet – hverken på kort eller lang sigt:

”Hvis nogen siger, at man kan gøre det uden udgifter – det regnestykke vil jeg gerne se. Der er tilskud at hente, og når skoven er vokset op, vil vi kunne få penge ind på naturgravstederne. Men det her handler ikke om penge. Det er en investering i relationen til sognebørnene, så de oplever, at kirken er en del af deres liv på mange forskellige måder.”

Henrik oplever, at projektet også handler om at møde nye typer sognebørn:

”I byer som Regstrup og Nørre Jernløse flytter mange til fra større byer. Det er ikke naturligt for alle at engagere sig i folkekirken på klassisk vis. Vi skal gøre en indsats for at være relevante og vise, at vi er mere end søndagsgudstjenesten. Og jeg tror på, at projekter som dette kan være med til at gøre kirken mere nærværende og vedkommende for flere.”

”Så gør det ikke for at tjene penge. Se det som en investering, og fordi det er med til at sætte en retning for, hvordan I ønsker at være kirke,” lyder hans råd.

Et godt råd til menighedsråd

Hvis et menighedsråd overvejer at omlægge jorden, anbefaler Henrik og Keld især at overveje én ting:

”Har I – eller kan I købe – de ressourcer, der skal til for at føre projektet i mål? Det handler ikke kun om penge, men også om knowhow, tid og vilje. Der er meget bureaukrati – især i forhold til kommunen – og det tager tid. Men der er også stor velvilje derude,” understreger Henrik.

De to menighedsrådsmedlemmer råder derfor til tidligt at tage kontakt til Folkekirkens Grønne Omstilling, der kan hjælpe med viden og rådgivning. Men de anbefaler også at søge erfaringsbaseret viden fra andre kirker, der allerede har været gennem processen.

”Hvert sogn og menighedsråd er i udgangspunktet forskellige, men vi er også ens på mange måder. Så vi skal bruge hinandens erfaringer. Ingen behøver opfinde den dybe tallerken,” slutter Henrik.