Kevin Borbye Edelvang (KBE) er sognepræst ved Sct. Peders Kirke i Næstved fra 2025. cand.theol. fra Københavns Universitet 2024. Tidligere organist i Stefanskirken på Nørrebro i København fra 2009 til 2025. Gudstjenesten og salmerne har, siden han var 13 år gammel, været hans hovedinteresse. Kevin Borbye Edelvangs speciale i teologi på univsersitetet handlede om Grundtvigs poetisk-teologiske opfattelse af gudstjenesten og sakramenterne.

Drømmenes Sted: Om gudstjenesten som tidsmaskine og forvandlingsrum. Gennem salmesang, undervisning og drøftelse undersøges folkekirkens højmesse ud fra en tanke om, at liturgiens hovedfunktion er nedbrydelse af tidslige og rumlige afstande.

Badet og Bordet: Om dåb og nadver som Guds redningskrans til det enkelte menneske. Gennem undervisning og drøftelse optegnes sammenhængen mellem Guds store plan og menneskets hverdag med dåb og nadver som forbindelsesled.

Stefan Lamhauge Hansen (SLH) er provst i Slagelse provsti siden 2023 og sognepræst i Sct. Peder og Havrebjerg sogne siden 2021. Tidligere studenterpræst ved Københavns Universitet, Indre By og sognepræst ved Trinitatis kirke 1999-2017 og sognepræst ved Nathanaels kirke, Amagerbro 2017-21. Han var feltpræst 2010-2023 samt medudgiver af det teologiske tidsskrift FØNIX 2003-16 og i bestyrelsen for Samfundet Dansk Kirkesang 2003-23, som han også har bidraget til med artikler og anmeldelser. 

Salmedigterne Kingo, Brorson og Grundtvig. En dansk søndagsgudstjeneste i folkekirken er utænkelig uden salmesang. Af samme grund er den også blevet kaldt en ”salmesangsgudstjeneste”. Det skyldes ikke mindst, at Den danske Salmebog udmærker sig ved at rumme en enestående variation af originale og gendigtede salmer fra oldkirken til i dag. Særligt fremtrædende er ”de tre store” – Kingo, Brorson og Grundtvig – som tilsammen tegner sig for mere end halvdelen af salmebogens numre. De levede hovedparten af deres liv i henholdsvis det 17., 18. og 19. århundrede, og de var påvirket af deres samtids kulturelle og religiøse strømninger, som de i høj grad også selv kom til at sætte deres præg på. I KURS’ salmehistorie skal vi se og synge eksempler på, hvad der kendetegner Kingo, Brorsons og Grundtvigs digtning, teologi: Hvordan ser troen ud i deres salmer? For Kingos vedkommende er det barokkens og ortodoksiens tid – for Brorsons, pietismens og rokokoens. For Grundtvigs (3. årgang) er det romantikkens og de folkelige vækkelsers tid.