Sten Hartung (SH) er uddannet i teologi fra Københavns Universitet (1995). Han er også uddannet i kunsthistorie og russisk sammesteds. I dag er han sognepræst i Rørvig og Nykøbing Sjælland i det nordligste Odsherred i et landskab omgivet af hav til tre sider. Han brænder særligt for den russiske kirke- og teologihistorie og har udgivet adskillige bøger om dette emne, bl.a. "Den ortodokse arv" i 2019.

Jesu forkyndelse, død og opstandelse – og den første Pinse – satte en vældig bevægelse i gang. Snart bredte kristendommen sig ud over Romerriget, og den kristne kirke etablerede sig fra Grækenland i øst til Italien i vest. I begyndelsen var kirken ugleset og til tider endda forfulgt af de romerske myndigheder, men et afgørende vendepunkt blev, da kejser Konstantin i året 337 lod sig døbe og dermed banede vejen for, at kristendommen siden blev Romerrigets officielle religion. 300-tallet blev århundredet, hvor mange ting faldt på plads – synoden i Nikæa i 325 formulerede den nikænske trosbekendelse, og de kappadokiske fædre definerede den lære om Treenigheden, som endnu er gældende. Kirkefaderen Augustin bygger i 400-tallet videre på alt dette, og hans klart definerede lære om synd og nåde blev siden et afgørende grundlag for hele Vestkirkens udvikling.

Katrine Winkel Holm (KWH) er sognepræst i Sct. Mikkels kirke, Slagelse. Har udgivet flere bøger og deltaget flittigt i den offentlige debat om bl.a. ytringsfrihed, feminisme, tro og samfund. Hun har bidraget til en række antologier, senest til en bog om dåbens betydning og er medredaktør på flere prædikensamlinger.

Da kirken kom til Danmark: En kulturrevolution og et kultursammenstød. Det var der tale om, da kristendommen for alvor nåede til Danmark omkring år 1000. Den nye tro satte sit synlige præg på landet med det store kirkebyggeri i 1100-tallet. Den satte også sit præg på mennesker og samfund med et nyt syn på lov, ret og kongemagt. Vi går helt tilbage til Danmarks dåbsattest, Jellingestenen, og ser på, hvordan Danmark ganske langsomt blev en del af den fælles, vestlige kristenhed, der strakte sig fra Sicilien til Grønland.

Brud i kirkens historie – Luther og hvad deraf fulgte: Det store kirkebrud i Vesteuropa finder sted i 1500-tallet med reformationen, der tager sin begyndelse med Martin Luthers protest imod afladshandelen. Vi skal se nærmere på Luthers begrundelse for at foretaget det voldsomme brud med den romersk-katolske kirke og dykker ned i Luthers berømte tanker om skellet mellem det politiske og det religiøse. Endelig skal vi på de andre reformatorer, der påvirkede bl.a. den engelsktalende verden, og følge lutherdommens udvikling i 1600-tallet.

Laura Lundager Jensen (LLJ) er valgmenighedspræst i Osted og lektor på læreruddannelsen på Københavns professionshøjskole. Laura er formand for de grundtvigske Valg- og frimenigheder. Hun har årelang erfaring med undervisning både i historiske og eksistentielle emner på læreruddannelsen. Som Grundtvigsk valgmenighedspræst har hun en særlig interesse i samtalen om, hvordan vi kan tale om Grundtvigs indflydelse både historisk og i dag. Nyere kirkehistorie.

Folkekirken er ”evangelisk-luthersk”. Alligevel betyder historiske forhold, at vores kirkesyn tydeligt adskiller sig fra dét i nabolande. Teologiske og folkelige strømninger både nationalt og internationalt prægede op gennem 17-, 18- og 1900-tallet teologien i Danmark. Over 3 moduler dykker vi ned i kirkeliv og teologi i de 3 århundreder - og sætter tankerne ind i både historisk og en nutidig kontekst.

I 1700-tallet rejser der sig 2 nye retninger – også indenfor dansk kirkehistorie. Oplysningen med blandt andre Kant præger en rationalistisk tilgang i kirken. Samtidigt inspireres andre – især fra Halle i Tyskland – til en pietistisk fromhedskirke, som vi bl.a. kender fra Brorsons salmer. Begge retninger er reaktion på den foregående lutherske ortodoksi, som var toneangivende i 1600-tallets teologi. Og begge strømninger spores i den liberalteologiske bevægelse, der kom til at præge kirkehistorien i Europa og stadig mærkes i Folkekirken i dag.

1800-tallets kirkeliv står på skuldrene af oplysningstid og pietisme, men en ny retning er præget af romantikkens dualistiske verdens- og menneskesyn. En mere følelses- og erfaringspræget teologi gør vinder indpas. I slutningen af 1800-tallet opstår kirkelige retninger, mens det moderne gennembrud og religionskritikkens får stor betydning i teologien.

Kirkelige retninger og økumeniske fællesskaber. 1900-tallet er vækkelsernes århundrede. Både nationalt og i Europa opstår der spændinger indenfor kirken. Vi læser udvalgte teologer fra perioden bl.a. Dietrich Bonhoeffer. Efter verdenskrigene er der også i Danmark vækst i kirkelige trossamfund udenfor Folkekirken, og det økumeniske samarbejde mellem kirker på tværs af landegrænser bliver vigtigt.