”De strikker saftsuseme flot!” udbryder Lisbeth Elsvaag, initiativtager til strikkefællesskabet for mennesker med demens på Nørremarken Plejecenter i Køge.

Denne onsdag efter påske sidder 12 beboere sammen med frivillige fra Køge Kirke og plejehjemmets personale og strikker på livet løs. Sidste gang var der endnu flere.

”Jeg fik idéen til den her strikkeklub, fordi jeg har et familiemedlem, der er blevet dement og er kommet på plejehjem. Ved et tilfælde fik hun et strikketøj i hånden – og nu sidder hun med et saligt smil om munden og bare strikker og strikker," fortæller Lisbeth Elsvaag.

"I Køge Kirke har vi et strikkefællesskab, så jeg tog kontakt til vores demenspræst og foreslog, at vi også prøvede at lave et strikkefællesskab her på plejehjemmet. For det at strikke er jo for mange ældre lidt ligesom at cykle – det sidder på rygraden. Og noget af det, vi ved om mennesker med demens, er, at lageret af kompetencer stadig er der – det er mere det, der sker her og nu, der kan være svært."

Der summer af stemmer ved det lange bord, hvor garnnøgler, kurve og strikkepinde ligger side om side med skåle med småkager og kaffekopper. Det er tydeligt, at de fremmødte nyder den kreative og sociale stund.

Dagny på 104 år hører ikke så godt længere, men hendes fingre bevæger sig let hen over strikkepindene med garnet. Elsi, derimod, har ikke strikket så meget i sit liv, men hun er lige flyttet ind på plejehjemmet og synes, det er hyggeligt at lave noget sammen med andre. ”Det er nu engang lettere at få snakken i gang, når man samtidig laver noget med hænderne,” fortæller hun.

”Vi har startet det her tilbud, fordi det er vigtigt for os, at mennesker med demens stadig kan være en del af kirkens fællesskab. Beboere på plejehjem har ikke altid mulighed for at komme hen i kirken – derfor må kirken komme til dem. Det er princippet både bag plejehjemsgudstjenester og bag det her strikkefællesskab,” siger demens- og sognepræst Louise Dixen Østergaard.

”Strikning skaber samtale for alle, men det kan også være med til at bringe minder frem hos mennesker med demens. Og så er det en rolig aktivitet, der kan skabe indre ro,” tilføjer hun.

Også plejehjemmets personale er glade for tilbuddet:

”For mig handler det rigtig meget om at skabe noget, der giver livskvalitet for vores beboere. Da vores plejehjemspræst nævnte, at hun kendte et strikkefællesskab, som mente, de kunne gøre en forskel, var jeg med det samme klar til at give det en chance. I første omgang som en del af vores Dameklub, men det kan sagtens være, vi breder det ud til de andre afdelinger, så flere – også andre end dem med demens – kan få glæde af det,” fortæller aktivitetslederen Jette.

Efter en times koncentreret strikning, hyggesnak og grin er det tid til frokost – og garnet lægges til side, indtil næste gang strikkepindene igen skal i sving.