Fortsæt til hovedindholdet
18
jun

Landemode 2025

Roskilde Stift

"Kære menighedsråd, valgmenighedsbestyrelser, kirkefunktionærer, provstiudvalg, præster, provster og provstisekretærer

Biskop Ulla Thorbjørn Hansen inviterer til det traditionsrige Landemode onsdag den 18. juni 2025, der indledes med en gudstjeneste i Domkirken kl. 10.

Årets prædikant er Provst Jens Elkjær Petersen, Køge Provsti.

Præster i ornat møder kl. 09:45 ved Konventhuset og går i procession ind i kirken. Så mød gerne lidt tidligt og se dette smukke syn.
Efter gudstjenesten vil der være en let servering og forfriskning i Palæets gård, støttet af frivillige fra Køge Provsti.

Der vil i år være kreering af en ny provst; Maj Britt Færk Justesen, Kalundborg Provsti. Det skal bemærkes, at der er kommet nye parkeringsregler for Det Gule Palæ og det vil derfor ikke være muligt at parkere i Palæets gård eller langs Husarstalden. Vi henviser til de offentlige parkeringspladser i Roskilde Midtby.
Af hensyn til forplejning vil vi gerne bede om en tilmelding via dette link TILMELDING senest den 10. juni 2025.