Fortsæt til hovedindholdet
19
maj

Online infomøde: kirkeligt børne- og ungdomsarbejde i samarbejde med FDF

Roskilde Stift og Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF) har indgået en partnerskabsaftale med det fælles mål at modne og etablere nye, selvbærende kirkelige fællesskaber for børn, unge og børnefamilier i samspil med de sogne, der har lyst til at gå nye veje.
FDF bidrager med en gennemprøvet metode til at organisere kirkens B&U-arbejde, hvor leg og friluftsliv i et frivilligt båret fællesskab danner rammen om samtaler om tro og liv. Erfaringen viser, at denne tilgang skaber længerevarende relationer og fortløbende fællesskaber, hvor kirken bliver et naturligt samlingspunkt for børn, unge og familier.
Vi inviterer til et online informationsmøde, hvor vi: præsenterer partnerskabet mellem Roskilde Stift og FDF udfolder potentialet i at starte nyt kirkeligt børne- og ungdomsarbejde med FDF som         metode fortæller, hvad FDF bidrager med i samarbejdet, herunder konsulentstøtte, mobilisering         og opstart gennemgår, hvad det kræver af et sogn at indgå i et fælles forsøg.
Hvem søger vi? Mødet henvender sig til sogne, som er nysgerrige på nye måder at styrke kirkens arbejde med børn, unge og børnefamilier – uanset om I allerede har erfaring på området eller overvejer det for første gang.
Vi søger sogne, som har lyst til at indgå i dette arbejde, og som ønsker at: påbegynde et modnings- og opstartsforløb i sensommeren 2026 gennemføre de første aktiviteter for målgruppen i foråret 2027 dedikere ressourcer til at arbejde med indsatsen
Tid og sted: Tirsdag den 19. maj kl. 16.00–16.45 (online) Tilmelding er ikke nødvendig.
Deltag via dette link: https://teams.microsoft.com/meet/3171034 90879400?p=l4qJCCyFLcGVdCTXPf