Tilmelding til Konfirmandtræf 2024
Fredag den 1. september kl. 9.00 åbner tilmeldingen til Konfirmandtræf 2024. Det er først til mølle og der er begrænsede antal pladser.

Konfirmandtræf 2023 blev en kæmpe succes. Foto: Roskilde Stift
Tilmelding til Konfirmandtræf 6., 7. og 8. februar 2024 åbner fredag den 1. september kl. 9.00.
Du kan tilmelde dine hold på dette link: https://billetto.dk/e/roskilde-konfirmandtraef-2024-billetter-866619
Roskilde konfirmandtræf er en oplevelse på to timer, hvor du og dine konfirmander bliver ført rundt i Domkirken til forskellige poster bemandet af vores dygtige frivillige. På hver post er der en opgave samt en fortælling, der passer ind i årets tema, der i år er Trosbekendelsen.
Det hele sluttes af med et brag af en gudtjeneste, med både prædiken, salmer, musik og lysshow. Der er omkring 600 konfirmander i Domkirken til hver afvikling.
Klik her for at downloade undervisningsmaterialet til at forberede deltagelsen i konfirmandtræffet.
Praktisk:
Der er to afviklinger om dagen: Eftermiddag kl. 16-18 og aften kl. 19-21. Man melder sit hold til én af afviklingerne.
En billet er for et hold. Der må dog max være 28 konfirmander på holdet, har man flere end 28 på holdet, skal man tilmelde to hold.
Hvert hold skal følges af to voksne, som følger gratis med. Tilmelding sker efter først- til-mølle og lukker, når alle pladser er afsat.
Betaling:
Prisen er 2000 kr. pr. hold uafhængigt af, hvor mange konfirmander, der er på holdet. I vil modtage en faktura på det samlede beløb fra Roskilde Stift.