Fortsæt til hovedindholdet
For præster, ansatte og frivillige
Kurser & konferencer for præster, ansatte og frivillige i Roskilde Stift

KURS Saloner: Kristendom & den levede tro med Mikkel Vale/ velkomst ved biskop Ulla Thorbjørn Hansen

12
sep.

Kristendommens og kirkens rødder er flere tusind år gamle og er rammen for vores forståelse af Gud og tilværelsen den dag i dag.

KURS er en nyskabelse og står for KristendomsUndervisning i Roskilde Stift. KURS Saloner vil bugte sig imellem et skatkammer af bibelske grundfortællinger, kirkehistoriens vingesus og etiske dilemmaer.

KURS Saloner er båret af livsoplysning og foregår på højskolemanér. Med salonerne byder vi på oplæg, samtale og sang over en bid mad. Her inviteres du til at gå på opdagelse i kristendom med afsæt i aktuelle emner over fire torsdagsaftener. Emnerne spænder fra krig, fundamentalisme og din næste. Ved hver salon kan du glæde dig til, at fagligt dygtige og engagerede præster og teologer holder oplæg om vores eksistens. Dagens emne indrammes af fællessang, samtaler ved bordene og til slut går vi sammen med den lokale sognepræst op i landsbykirken.

At spise sammen er godt, så KURS Saloner indrammes naturligvis af lækker mad tilberedt af kokken Rasmus Ryborg fra ’LUNCH and other stories’.

Læs programmet og tilmeld her: KURS - Roskilde Stift (billetexpressen.dk)


< Tilbage til kalenderen